< tilbage 12-07-2022 - 09:50

2022 - 12. juli - Så kom dagen jeg har ventet så længe på

Sanita van HD & Amory's van HH endelig kommer de hjem

Jeg er som et lille barn, der venter utålmodigt på, at det bliver gavetid juleaften. Jeg kan bare næsten ikke vente. For i aften kommer Sanita og hendes føl Amory endelig hjem. Jeg glæder mig så utrolig meget til at få dem hjem.


Flo og jeg tog til ned til Peter Huisman (Holland) for at kigge på en 4 års følhoppe Sanita van HD, som var ifolet med Avenger Z den 2. april 2022. Beslutningen var ikke så svær, Sanita var så godt som købt på stedet.

Vi slog 2 fluer med et smæk og besøgte også VDLs hingsteshow på deres 50 års jubilæum.

Det blev til en god snak om hingstevalg med Janko fra VDL. Alle 3 hopper er ifolet med VDL hingste.

Tilbage til Sanita. Hun var sat til at fole den 24. april, så der var ingen mulighed for at få hende hjem inden foling. Det var nok også rimelig godt, at vi ikke forsøgte. Idet hun folede den 14. april.

Det var en rigtig god oplevelse at møde Peter Huisman. Han har et super sted og ville passe Sanita som sin egen. Så hun var i trygge og professionelle hænder.

Idet Sanita skulle ifoles med Grand Slam VDL, der ofte var til stævne og det dermed var frostsæd, så skulle hun insemineres hos VDL. VDL er ca. 1 times kørsel fra Peter Huisman.

Hun drillede os lidt, så fik lidt længere ophold på VDL.

Janko og VDL var super behjælpelige med at få hende transporteret til Danmark med Schaap Hestetransport. Det var også en super oplevelse.

Så endelig efter 3 måneders venten (set Sanita inden jeg besluttede mig og set dem igen på VDL ca. 1 mdr. efter foling) ser jeg dem igen.

Kl. 21 her til aften havde jeg så endelig min nye avlshoppe og hendes føl i deres boks.

Det var bare så fantastisk - jeg har ikke fortrudt.

I morgen skal hun ud sammen med "Djævlen" aka Bloemenfee & rugehoppen WhiteFace, samt deres søde føl. Det bliver spændende, men heldigvis er folden så stor, at de han have hver deres ende.
Sjovt som 2 hopper, der normalt ikke er perle veninder, kan blive det, når der pludselig kommer en ny.

< Tilbage